Tags

, , ,

At Kirsten Andersdatter skulle dø for morderhånd lå langtfra i kortene. Hun var et ganske almindeligt menneske, der ikke på nogen måde skilte sig ud fra mængden af danske almuekvinder for 200 år siden. Hendes død blev da også i første omgang betragtet som naturlig, og der skulle gå næsten ni år, fra Kirsten blev lagt i graven på Tved Kirkegård, til sandheden om hendes sidste dage kom frem i lyset.

Kirsten blev født i Brenderup i Gudbjerg Sogn på Østfyn i juni 1773. Hendes forældre hed Anders Madsen og Sophia Rasmusdatter, og hun havde mindst to søskende: Mads, født 30. november 1766, og Elisabeth, der senere giftede sig med Morten Skrædder og bosatte sig i den sydfynske landsby Dongshøjrup.
Som alle andre børn af fattigfolk kom Kirsten ud og tjene efter konfirmationen. På et eller andet tidspunkt kommer hun til Knudsbølle på Tåsinge, hvor hun møder Rasmus Hansen. De gifter sig d. 6. november 1808. Kirsten er da 35 år.
Den 5. april 1809 bliver parrets søn Hans født. Senere samme år flytter familien fra Tåsinge til Bjørnemose Gods, hvor de lejer sig ind hos gartner Ohlsen. Bjørnemose Gods ligger ud til Svendborgsund lige øst for Svendborg, og ejer en del gårde og husmandssteder i Tved Sogn, der ligger nordøst for Svendborg by.
Kirsten bliver enke i 1811: Rasmus dør, 40 år gammel, d. 28. december, og bliver begravet i Tved nytårsdag 1812.

Oppe i Tved landsby, i et husmandssted kaldet Forriderhuset, boede et gammelt ægtepar, Niels Rasmussen og Lisbeth Rasmusdatter. De var i 1812 begge i begyndelsen af 70’erne, og det var gået tilbage for dem: Niels overtog i sin tid en af Tveds største fæstegårde efter sin far, men han måtte i 1801, på grund af sygdom, opgive at drive den længere. Fru Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær og Bjørnemose flyttede familien hen i Forriderhuset og overlod den store fæstegård til en anden.
I foråret 1812 dør Lisbeth Rasmusdatter. Hun bliver begravet i Tved d. 14. april. Godt seks uger senere, d. 31. maj, gifter den 72-årige enkemand Niels Rasmussen sig med den 39-årige enke Kirsten Andersdatter.

Der har næppe været tale om en stormende forelskelse, nok nærmere et praktisk arrangement: Niels kunne ikke drive Forriderhuset alene, og kunne godt bruge en yngre, flittig kone. Og Kirsten opnåede ved giftermålet en større tryghed for sig selv og sin lille, faderløse Hans på 4 år.
Måske har Kirsten også tænkt på, at ægteskabet med Niels næppe ville blive langvarigt, men at hun – som enke i Forriderhuset – måske i næste runde ville kunne tiltrække en aldersmæssigt mere passende ægtefælle. Og måske var tiden ikke løbet helt ud for muligheden for at få et barn mere – eller to?
Sådan kom det ikke til at gå.

Selvom Kirsten levede et helt almindeligt liv, blev de sidste måneder af hendes liv, og ikke mindst hendes død, alt andet end almindeligt. Mere om Kirstens liv og død følger.