Tags

, , , , , ,

Ægteskabet mellem Niels Rasmussen og Kirsten Andersdatter i Tved varede i tre år. Den 18. maj 1815 blev Kirsten enke for anden gang.
Selvom Niels var en gammel mand, kom hans død uventet. Og den gav anledning til panik hos Kirstens svigerinde, Karen Jacobsdatter, helt ovre i Ulbølle sogn mellem Svendborg og Faaborg.
Karen Jacobsdatter havde i 1795 giftet sig med Kirstens bror Mads. Parret boede først i Egebjerg nord for Svendborg, men flyttede i 1801 til Ulbølle Sogn, hvor boede til leje og arbejdede som daglejere. Pengene var små, og børneflokken støt voksende: Anders (f. 1796), Anne Kirstine (f. 1800), Hans (f. 1802), Lars (1805) og Jacobine (f. 1811). Og så var der de tre, der døde som små: den første Anne Kirstine (1797-99) og Kaspar (1807), samt Rasmus, (f. 1809), der døde af mæslinger i 1814.
I foråret 1815 måtte Karen og Mads se i øjnene, at gælden var vokset dem over hovedet, og at fogeden snart ville komme og udpante dem. Gode råd var dyre, men Karen fik en ide: hvis nu de bragte deres vigtigste ejendele over til Kirsten og Niels i Tved, så kunne fogeden ikke tage dem. Faktisk havde Kirsten og Niels lovet Karen og Mads og deres børn tag over hovedet, hvis det kom så vidt, at de blev husvilde. Og – nå ja, Karen var jo med barn igen.
Som sagt – så gjort: tingene blev bragt i sikkerhed i Tved.

Kort tid efter døde Niels pludselig.
Og så gik Karen i panik: hun vidste, at få dage efter Niels’ død ville forvalteren fra Bjørnemose Gods sammen med et par vidner møde op hos Kirsten i Forriderhuset og gennemgå hele ejendommen, notere alt inventar og alle løsdele op, og værdisætte dem. Også Karen og Mads’ ting. Kirsten kunne jo ikke så godt fortælle, at tingene var nogle, hun hjalp sin bror og svigerinde med at skjule for fogeden.

Og derefter ville Kirsten, som enke efter Niels, arve noget af det. Resten ville gå til Niels’ børn fra hans første ægteskab med Lisbeth. Nå ja, Karen vidste jo godt, at Kirsten, hvis hun på nogen måde kunne, ville betale Niels’ arvinger ud i rede penge, men det ændrede ikke på, at Karen og Mads’ ejendele nu juridisk hørte til boet efter Niels.
Kirsten sad jo heller ikke så sikkert i Forriderhuset som enke, som hun gjorde som Niels’ kone. Hvis ikke hun hurtigt giftede sig igen, kunne forvalter Bülow måske finde på at overlade fæstet på Forriderhuset til en anden?

Så fik Karen igen en ide: Kirsten havde ingen mand længere.
Til gengæld havde Karen to: ægtemanden Mads – og elskeren Hans Jacob Jensen.
Hvad nu, hvis Kirsten fik ham, Karen havde i overskud?