Tags

, , , , ,

Karen Jacobsdatter – min 3 x tipoldemor – var, som nævnt i det forrige indlæg her på bloggen, i en slem kattepine i foråret 1815: hun var gravid, hun og manden Mads var ved at blive sat ud af deres lejemål i Højtved i Ulbølle Sogn, hun havde tre børn i hjemmet allerede – og hendes rygte i sognet var ved at tage alvorligt skade af sladderen om hendes forhold til slagter og væver Hans Jacob Jensen.

Karen blev født i 1769 (samme år som Napoleon Bonaparte), så hun var altså midt i 40’erne på dette tidspunkt. Ægtemanden Mads var tre år ældre; de havde giftet sig i 1795 og boet nogle år i Egebjerg, inden de i 1801 flyttede til Ulbølle, hvor de arbejdede som daglejere.
Omkring 1811 forelskede Karen Jacobsdatter sig voldsomt i den 15 år yngre Hans Jacob Jensen, og følelserne var gengældte.

Hans Jacob var søn af skibstømmermand Jens Hansen og Maren Hansdatter, der var jordemor. De boede i Strandhusene nede ved kysten i Ulbølle Sogn, men af en eller anden grund var Hans Jacob som ganske lille blevet anbragt hos sin mormor og morfar, der var gårdfolk på Skarø. Han kom først til Ulbølle som ung mand, hvor han kom i lære som væver. I 1806, efter udstået læretid overtog Hans Jacob lejemålet hos “Øverste Rasmus” i Strandhusene efter sin læremester, der flyttede til Sørup.

Efter nogle år, bøjet over væven, ville Hans Jacob gerne tjene lidt ekstra. Han begyndte at tage rundt på gårdene for at slagte, og til det havde han brug for en medhjælp; en kvinde med hænderne skruet rigtigt på. Det var sådan, han lærte Karen Jacobsdatter at kende, og, som der står i retsreferatet fra 8. april 1824:
“Dette Bekjendtskab med Karen blev saa fortroligt at han havde Legemlig Omgang med hende, og blev indviet i alt hvad der angik hendes Familie.”

Jens og Maren, Hans Jacobs forældre, var fortvivlede over at se deres eneste søn kaste sin kærlighed på en halvgammel, gift kone. Jens Hansen forklarer i retten 19. juni 1824: “Han forsøgte selv saavel som hans Hustrue at bringe Sønnen fra denne Forbindelse, men dette var frugtesløst.”
Han bemærkede iøvrigt, at han næsten aldrig kom til Karen Jacobsdatter, da han ikke kunde lide hende.
Referatet fortsætter:
Vidnet blev derefter demitteret, og maatte Retten bemærke: at det fremstillede Vidne var temmelig til Alders, noget svag af Hørelse og vandskelig at bringe til ret at fatte de ham givne Spørgsmaale.

Mor Maren var heller ikke begejstret for sønnens valg. Retsreferatet beretter:
.. da hun for omtrent en 9 Aar siden, bemærkede at hendes Søn havde Tilhold hos Karen Jacobsdatter, og indkjøbte flere Ting til denne, søgte hun at bringe sin Søn fra hende, bebrejdende Karen Jacobsdatter at hun forførte Sønnen, hvortil Karen Jacobsdatter svarede: at hun vilde ham bedre end Vidnet, da han skulle givtes med en Enke, der var Karen Jacobsdatters Mands Søster, boende i Tveede.

Da Hans Jacob flyttede ind hos sin trolovede, Kirsten Andersdatter, i Tved i august 1815, varede det ikke længe, før Karen fulgte efter, og efterlod ægtemand Mads og den ældste datter, den 15-årige Anne Kirstine, i Ulbølle.
Hans Jacobs forældre rasede over Karens skamløshed og fortæller ved restmødet, at de greb til en sidste udvej: de skrev til præsten i Tved:
“for at anmode ham om, at faae Karen Jacobsdatter tilbage til sit rette Hjem; hvilket dog ej lykkedes dem, Ligesom og Karen Jacobsdatter en 5 Uger omtrent efter at være ankommen til Tveede giorde Barsel der. Deres Skrivelse blev især foranlediget derved, at de frygtede for, at Karen Jacobsdatter skulde forføre deres Søn, da hun havde hørt at Karen Jacobsdatter var et løsagtigt Fruentimmer.”

Var Karen et løsagtigt fruentimmer? At en gift kone indledte et forhold til en meget yngre, ugift mand, var næsten utænkeligt dengang – og måske derfor slap Karen og Hans Jacob afsted med det de første par år. Der er intet, der tyder på, at Karen på nogen måde var trådt uden for dydens smalle sti, før Hans Jacob dukker op og sætter hende i brand.
Eller, med Hans Jacobs ord i retten 17. april 1824 om hvorfor hans trolovede Kirsten skulle dø:
“veed ingen anden Bevæggrund herfor, end at han og Karen Jacobsdatter havde faaet en ligesom hæftig som utilladelig Tilbøielighed for hinanden og ønskede at leve samlede, uagtet Karen Jacobsdatter saavel da som nu er gift med Dagleier Mads Andersen i Svendborg.”
I foråret 1815 indhentede skæbnen det forelskede par i første omgang: sladderen gik i Ulbølle, og samtidig var Karen og Mads var på fallittens rand, eller måske endda lidt ude over den.
Og Karen var gravid.
Med Hans Jacobs barn.
Og derfor skulle den sagesløse Kirsten Andersdatter ovre i Tved dø.