Tags

, , , , , , , , , , ,

Bjørnø, juni 2013

Bjørnø, juni 2013

Karen Jacobsdatters ældste søn, Anders (f. 1796) tjente i sin ungdom nogle år på Bjørnø, en lille ø lige uden for Faaborg. Her mødte han Anna Rasmusdatter (f. 1799 på Strynø), og de to unge mennesker forelskede sig.
Øen havde på det tidspunkt seks gårde og to husmandssteder. Om Anna og Anders tjente samme sted eller på to forskellige gårde, ved jeg ikke – men gårdene på Bjørnø lå tæt, side om side, så de har under alle omstændigheder haft let ved at mødes.
D. 21. december 1818 bliver Anna og Anders forældre til en lille datter. De er godt nok ikke gift, men bortset fra, at præsten noterer det obligatoriske “uægte” i kirkebogen, da den lille pige bliver døbt Karen efter sin farmor d. 3. januar 1819, er der ingen, der løfter et øjenbryn. De unge mennesker mener det alvorligt, de har bare ikke råd til at gifte sig og sætte bo endnu. Uægte børn er der altid blevet født, og tiderne var forholdsvis tolerante: alt tyder på, at Anna beholdt sin plads og kunne have lille Karen hos sig.
Men om foråret 1819 sker katastrofen: Anders bliver indkaldt som soldat. Ikke nok med det: han skal aftjene sin lange soldatertid helt ovre i Helsingør.
Havde Anna og Anders været gift, var Anders sandsynligvis sluppet for militærtjenesten: man foretrak ugifte soldater, og lod som regel mænd med forsørgerpligter blive hjemme og forsørge deres familie.
Havde Anders haft råd, havde han kunnet betale en anden for at springe soldat i hans sted. Det var ganske almindeligt brugt, men Anders var en fattig karl, og der var ingen vej uden om: d. 30 april 1819 betaler Anders en gæld på 3 Mk. til købmand N.B. Clemmensen, Brogade 35 i Svendborg, og drager til Helsingør, hvor han melder sig til tjeneste ved Kronens Regiments 5. Companie under kommandosergeant Schvedstrup.
Anna skifter arbejde: hun bliver ansat som tjenestepige hos Rasmus Larsen på Skaarup Mark – Skaarup er nabosogn til Tved, så Anna søger tættere på sin kærestes familie.
I retssagen fra 1824 mod Hans Jacob Jensen og Karen Jacobsdatter optræder i bilagene en række fragmenter af breve, Anders har sendt fra Helsingør hjem til Anna og til sin familie i Tved. Nogle af dem har han selv skrevet: ubehjælpeligt og næsten ulæselige (de bliver en lille smule mere forståelige, hvis man læser dem højt – på fynsk!). Han spørger med stor inderlighed til datteren.
Andre har han fået en mere kyndig til at skrive for sig, så jeg vil slutte dette indlæg med at gengive et af disse. Det er fra 1820, hvor både Anders og Anna stadig troede, de havde en fælles fremtid:

“Elskelige Forældre og Venner
Eders Skrivelse haver jeg rigtig bekommet og for at i er alle raske og lever vel og det glæder mig meget samme kan jeg og tilmelde eder fra mig igjen at jeg lever meget vel og er kommet ud som frie mand og gjøer ingen tjenest du skrev at jeg skulle have kummet hjem men det kunde jeg ikke. du skrev at du skule tjenne for Malkepige til vinter saa beder jeg dig at du skriver mig til og lader mig vide hvorledes du og min Datter og mine Forældre og sødskende lever og kommer ud af det nu ender jeg min Skrivelse med en flittig hilsen fra mig og til dig og mine forældre og Sødskende at jeg lever vel og øndsker eder det samme igjen det øndskes af mig som stedse henleve din oprigtige og tro Ven til min Død.
Anders Madsen Egebierg
Helsingjøer d.21de October 1820
Naaer i skriver mig til skriver i til Soldat Anders Madsen ved Kronens Regiment 5te Cop. afleveres hos Madame Grønbier i Møllestrædet i Helsingjøer”