Tags

, , , , , , ,

Som fortalt her på bloggen d. 1. juni 2013 stod den 45-årige Karen Jacobsdatter i en slem kattepine i maj 1815: Hun, ægtefællen Mads Andersen og deres endnu hjemmeboende børn Anne Kirstine, Hans, Lars (muligvis) og Jacobine, var tæt på at blive sat ud af deres lejemål i Højtved, Ulbølle Sogn. For ikke at miste alt, havde Karen fået flyttet en del af deres ejendele over til svigerinden Kirsten og hendes mand Niels i Tved – og så var Niels pludselig død, og ejendelene røget ind i boet efter ham.
For at gøre det hele endnu værre, var Karen gravid – ikke med ægtemanden Mads, men med den 31-årige slagter og væver, Hans Jacob Jensen, som hun havde haft et lidenskabeligt forhold til i et par år.
Der måtte handles, og det skulle være hurtigt, inden en eller anden vaks enkemand eller ungkarl ovre i Tved friede til Kirsten og overtog både hende, fæstet på Forriderhuset – og Karens ejendele.
Karen sendte Hans Jacob over til Tved for at fri til Kirsten. Hun sagde ja, de indgik trolovelse og pastor Gudme lyste for dem på prædikestolen i Tved Kirke d. 23. og 30. juli, samt d. 6. august. Trolovelsen fungerede juridisk set næsten som en vielse: Hans Jacob overtog fæstet på Forriderhuset og en fars forpligtelser overfor Kirstens lille søn, den 6-årige Hans Rasmussen.
I retten ni år senere er tidsangivelserne noget usikre. Folk af almuen gik ikke så meget op i, om det var mandag d. 9. eller onsdag d. 17: deres livsrytme  blev bestemt af naturens luner og de opgaver, der skulle sikre dem mad på bordet og at komme nogenlunde gennem den næste vinter. Så trolovelsen blev indgået på et eller andet tidspunkt først på sommeren 1815, og Hans Jacob begyndte jævnligt at besøge Kirsten – som regel i selskab med Karen. Det har været en god, lang travetur: der er ca. 14 km. mellem Ulbølle og Tved. De har haft masser af tid til både at gantes og lægge planer undervejs.
Mens han sad arresteret i Helsingør i april 1824, forklarede Hans Jacob at han:
“.. paa disse Ture fra Ullebølle til Tvede og tilbage igjen flere Gange samtalede med Karen om at forgive Kirsten, hvilket han siger at han altid havde nogle Betænkeligheder ved formedelst Familien i hvilken Henseende Karen da trøstede ham med at hendes Mand Mads Andersen, der var Kirstens Broder og altsaa nærmeste Slægt, ikke vilde gjøre nogen Ophævelser i den Anledning. Mads Andersen var forøvrigt ikke vidende i Planen, men et godt Skrog, som ikke bryder sig om nogen Ting.”
For det var den plan, Karen havde lagt: at slippe af med Kirsten, så hun og Hans Jacob fremover kunne leve sammen i Kirstens hus i Tved. Hans Jacob fortæller i Helsingør, at han havde betænkeligheder ved planen:
“.. allerede den første Gang da Karen Jacobsdatter talede til Comparenten om at forgive Kirsten Andersdatter, hvilket skete i Ullebølle i Græshøsten,”
men Karen have råd for alt:
“Hun skulde nok blive af med Kirsten Andersdatter da hun kunde kjøbe noget Rottekrudt og give hende, og da Komparenten (= Hans Jacob Jensen) derimod indvendte, at Kirsten vilde gaae igjen naar hun døde paa den Maade, svarede hun at hun nok skulde forhindre noget saadant ved at lægge nogle Penge i hendes Liigkiste.”
Så tingene gik, som Karen havde planlagt:
“Komparenten fik derpaa Fæste paa det Huus Kirsten Andersdatter beboede i Tvede, og nogen Tid efter flyttede han ind i samme, det var lige i Sædehøsten..”
Det var altså accepteret, at Hans Jacob flyttede sammen med sin trolovede inden brylluppet.
Hvad Kirsten og de gode naboer i Tved tænkte, da Karen Jacobsdatter også flyttede ind omkring d. 1. september 1815, ved vi af gode grunde ikke. Men det gjorde hun. Scenen var sat.