Tags

, , , , , , , , , ,

Selv i 1815 var det ikke så ligetil at anskaffe sig rottekrudt (arsenik). Det var almen viden, at rottekrudt ikke alene kunne aflive rotter, men også mennesker. Den enevældige konge satte pris på sine undersåtter og fandt sig ikke i, at de gik rundt og tog livet af hinanden efter forgodtbefindende. Så der var strenge regler for, hvordan man skulle købe rottekrudt.
Det skulle købes på apoteket. Og inden apotekeren udleverede en nøje afmålt mængde af giften, skulle han sikre sig, at kunden havde en attest med fra sognepræsten. Sognepræsten skulle med attesten bevidne, at kunden var kendt af ham som en agtværdig, ædruelig og pålidelig person, som talte sandt, når han eller hun sagde, at der var rotter i huset, og ikke havde skumle bagtanker med anmodningen.

Det gamle apotek i Faaborg

På det gamle apotek i Faaborg fik Hans Jacob Jensen udleveret to lod rottekrudt d. 12. august 1815.

I sommeren 1815 måtte Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen se i øjnene, at deres rygte i Ulbølle Sogn nok ikke længere rakte til, at de kunne få en attest at købe rottekrudt på.
Sognepræsten i Vester Skerninge og Ulbølle sogne hed på dette tidspunkt Morten Thomsen Bredsdorff og var ud af den store Bredsdorff-klan, der i flere generationer bredte sig over adskillige præsteembeder på Sydfyn. F. eks. var M.T. Bredsdorffs far, Thomas Mortensen Bredsdorff, sognepræst i Ollerup fra 1753 -1773, hvorefter han blev præst i Vester Skerninge-Ulbølle (nabosognet), indtil M.T. tog over  – og M.T.’s søn Christian efterfulgte så ham i embedet; der sad Bredsdorff’ere i Vester Skerninge præstegård i 75 år. I nabosognene Ollerup-Kirkeby rykkede en anden af M.T.’s sønner, Thomas Christian, ind som præst i 1821 – og i Skt. Jørgens Sogn var M.T.s bror, Christian Johan Bredsdorff præst fra 1808 til 1840.
M.T. Bredsdorff var således en temmelig frygtindgydende skikkelse, som der stod respekt om langt uden for Vester Skerninge og Ulbølle sogne. Karen kviede sig ved at gå til ham og bede om en attest på rottekrudt: hun vidste, at Hans Jacobs forældre, Jens Skibstømmermand og Maren Jordemoder, der også boede i sognet (se evt. indlægget d. 7. juni 2013), var rasende på hende pga. af forholdet til deres søn. Hvor langt var sladderen efterhånden nået rundt i sognet?
Karen kendte imidlertid en kone, Dorthea Mortensdatter, der boede i nærheden af Vester Skerninge præstegård. Dorthea havde en kort overgang boet i Ulbølle, men var for længst flyttet tilbage til Vester Skerninge, hvor hun kom fra. Dorthea var sidst i 30’erne, enke – og måske ikke den skarpeste kniv i skuffen. Eller, for at citere provst M.T. Bredsdorff selv:
“Dorthea Mortensdatter er bekiendt for at være en god, ærlig og skikkelig Kone,..”
På et eller andet tidspunkt hen på sommeren 1815 overtalte Karen Dorthea Mortensdatter til at gå til provst Bredsdorff og få en attest på rottekrudt.
Hans Jacob Jensen forklarede, under et forhør i Helsingør d. 7. april 1824:
“.. at hun ikke selv vilde bede Provsten om den fornødne Attest for at faae Rottekrudt paa Apotheket men at hun vilde formaae Dagleier Rasmus Hermansens Kone Dorthea i Vesterskierninge til at forskaffe sig en Seddel hos Provsten sammesteds lydende paa Dortheas Navn, hvilken hun da skulde afbenytte.”
Dorthea faldt for Karens forklaring om, at hun havde huset fuldt af rotter, og at Dorthea jo kendte provsten meget bedre og boede lige ved siden af – og fik M.T. Bredsdorff til at skrive sig en attest. Den gav hun intetanende videre til Karen, som rakte den videre til Hans Jacob, der lørdag d. 12. august 1815 travede fra Ulbølle de godt 14 km. til apoteket i Faaborg med Dortheas attest i lommen. Apotheker Bøving noterede i den giftbog, han ifølge loven skulle føre, at han havde udleveret to lod rottekrudt (ca. 30 gram) på en attest, udstedt af provst M.T. Bredsdorff til Dorthea Mortensdatter. Attesten gemte han, til stiftsfysicus Guldbrand fra Odense kom på kontrolbesøg og konstaterede, at attester og giftbog stemte overens. Derefter blev attesterne destrueret.
Men da Hans Jacob Jensen d. 12. august 1815 kom hjem fra Faaborg, havde han 2 lod rottekrudt med sig.
Søndagen før havde pastor Gudme for tredje gang lyst for Hans Jacob Jensen og Kirsten Andersdatter i Tved Kirke. De var så godt som gift nu: Det var tid at sætte mordet på Kirsten Andersdatter i værk.

Oplysningerne om Bredsdorff’erne stammer fra http://www.fynhistorie.dk/node/95