Tags

, , , , , , , , , , ,

“Nu gror græsset højt på det gamle rettersted, hvor så mange forbrydere har måttet lade livet for deres gerninger – to-tre slægtled er vandret hen siden hin blodige sommerdag derude på banken, men går man en efterårsaften ud ad den gamle adelsvej, når månen viser sit blege ansigt gennem en rift i de jagende skyer, mens vinden hvisler gennem nøgne kviste og vissent græs, da – lyder det, som om jamrende sukke toner hen over det gamle rettersted.”
Alfred Abrahamsen: Den sidste henrettelse/Da giftmordersken henrettedes i Kirkeby

I min jagt på kilder til mine 3 x tipoldeforældres forbrydelse og død har jeg også fundet en lang artikel, skrevet af lokalhistorikeren Alfred Abrahamsen. Den har været offentliggjort under i hvert fald to overskrifter: “Den sidste henrettelse” og “Da giftmordersken henrettedes i Kirkeby”. Men den er noget vanskelig at datere. Den kan læses i sin helhed på http://www.fynshistorie.dk/node/928.
På denne hjemmeside fremgår det, at siden er oprettet 14. november 2006, men teksten må være en hel del ældre end det, og er blot lagt ind på en ny version af http://www.fynshistorie.dk denne dag.
Det gælder desværre for rigtig mange historie-hjemmesider, at dateringerne er meget uklare, forfattere optræder kun med navn og uden andre data, og kildehenvisningerne blæser i vinden. Det er rigtig ærgerligt.
http://www.fynshistorie.dk er i øvrigt en guldgrube af informationer, som man kan gå på opdagelse i, og først komme ud af igen mange timer senere.. prøv selv!

Men hvem var Alfred Abrahamsen? Jeg sendte en mail til Hans Nørgaard, mangeårig primus motor i http://www.fynshistorie.dk, og spurgte til artiklen og dens ophavsmand. Hans Nørgaard svarede:
“Alfred Abrahamsen var lokalhistoriker i Lunde sogn. Jeg har ikke lige de præcise data, men han var født omkring 1900 i Vellev sogn ved Randers. Hans bog om Vellev kan du finde på Bibliotek.dk. Han skrev for at supplere sin indtægt som arbejdsmand for en række aviser, og så vidt jeg husker er artiklen om den sidste henrettelse, skrevet i to dagblade med års mellemrum. Jeg var af huset, så jeg havde lov at bruge den på Fynhistorie.dk. Men jeg kan ikke huske publiceringsårene og jeg har ikke lige artiklen (artiklerne) ved hånden.”

Via Google og ad mange omveje har jeg senere fundet ud af, at Alfred Abrahamsen var født i 1898 og døde i 1987. Det er, hvad Ræthinge-Posten, som udgives af Midtfyns Museumsforening og Ringe Lokalhistoriske Forening, oplyser. De har trykt en artikel af ham i 1997: Slagsmålet ved barselsgildet i Volstrup anno 1691.

Selvom man af det indledende citat måske skulle tro, at Abrahamsen er lige så lyrisk-vidtløftig som Ove Marcussen (se indlæg d. 16. juli 2013 og 24. juli 2013), så har han dog (i modsætning til museumsinspektør Marcussen) sat sig ned på Landsarkivet i Odense og læst de originaltekster, han har fundet der: forhørs- og domsprotokollerne.
I det store og hele ligner Abrahamsens version af begivenhederne den, jeg ligger inde med. Han kalder Kirsten Andersdatters søn for Niels – han hed Hans. Og han skriver, at det lykkedes Hans Jacob Jensen at holde sig skjult i Helsingør en tid – man faktum er, at han blev arresteret dagen efter sin ankomst. Og der er lidt rod i datoerne og rækkefølgen af begivenhederne i den langvarige retssag.

Men så kommer vi til det rigtigt spændende, for hvad fortæller Abrahamsen om selve henrettelsen? Der er her, de officielle retsdokumenter slipper op. Ove Marcussen fik spundet en lang ende på basis af Pjentemøllerens noget ordknappe dagbogsoptegnelser fra 14. og 15. juni 1825. Jeg giver ordet til Alfred Abrahamsen:
“De to dømte havde under retssagen siddet i Svendborg arrest, hvor pastor Suhr to-tre gange om ugen havde besøgt dem. Men da de var meget frække, særlig kvinden, havde hans besøg ikke gjort noget synderligt indtryk på dem, men da en dag skarpretteren kiggede ind til dem, faldt der lidt ro over gemytterne. Datoen for henrettelsen var bestemt i den 14. juni. Tidlig denne dag førtes de tvende bort for at lidt straffen. Under en stærk vagt med hver på sin vogn, blokken på en tredje og ligkisterne på en fjerde gik toget mod galgebakken i Kirkeby sogn. En mængde mennesker var mødt op for at overvære det uhyggelige skuespil. Skolebørn i 12-års alderen var tilsagt for at slå kreds om retterstedet. Kl. 10 var vognene nået pladsen, blok og kister læssedes af, og en halv time efter førtes Hans Jensen frem. Øjenvidner har fortalt, at der sporedes intet liv i ham, da skarpretterens svende slæbte ham til blokken – måske har han været besvimet af sindsbevægelse.

Kvinden var frygtelig hård til det sidste – hun slyngede hånlige tilråb til menneskemængden og udtalte, da hun skulle til blokken: “Tøv kun et bette kon, lille folkens, så ska I få blod til sort pølse!” – Det blev Karen Jacobsdatters sidste ord i denne verden, for nu svang mestermanden sin økse for anden gang. En nu afdød mand, hvis bedstefar overværede henrettelsen, har fortalt, at da hovederne rullede, styrtede flere folk frem med skåle for at tage noget af blodet, der skulle været et godt middel mod ligfald eller epilepsi!! De henrettede blev omgående lagt i kiste og vel begravede på stedet, som skik og brug var. Således endte den sidste henrettelse på Galgebakken i Kirkeby.”

Læs hele Alfred Abrahamsens version her: www.fynshistorie.dk/node/928