Tags

, ,

Da Karen Jacobsdatters ældste søn, Anders, i 1819 blev indkaldt som soldat i Helsingør, efterlod han kæresten Anna Rasmusdatter og deres ca. seks måneder gamle datter Karen, hjemme på Fyn. På det tidspunkt var der ingen tvivl om, at Anders havde tænkt sig at vende tilbage til Fyn, gifte sig med Anna og slå sig ned på landet.
Men tjenestetiden var dengang otte år. Selvom Anders allerede i 1820 kom ud som frimand, dvs. havde overstået sin militære rekruttid, så måtte han ikke forlade Helsingør. Han skulle stå til rådighed for Kronens Regiment, men forsørge sig selv. Han fandt arbejde som arbejdsmand, logerede hos en madam Grønbier i Møllestræde og skrev af og til breve hjem til kæresten og familien. Nogle af disse ligger i dag som bilag i retssagen. F. eks. dette, som Anders helt tydeligt har fået en skrivekyndig til at skrive for sig:

Helsingøer den 26de Februarii 1820

Uforglemmelige Veninde
Du maa undskylde bedste Anne at jeg ei før har skrevet dig til, men tro mig, jeg er endnu din oprigtige Kiereste og saalænge Blodet rinder i mine Aarer, da skal jeg være dig troe. Jeg venter hver Dag med inderlig Længsel efter at komme hiem til dig og vores Lille. Jeg skal i dette Øieblik paa Vagt og maae derfor afbryde denne min ringe Skrivelse og til Slutning melder jeg dig at jeg lever vel og ønsker at denne min Skrivelse maae træffe dig ved Sundhed. Adiues, lev vel min elskede søde Ven.

Anders Madsen

Til Anne Rasmusdatter, tienende i Skaarup Præstegaard i Fyen  

I oktober 1820 skriver Anders igen, og har denne gang fået hjælp af en knap så floromvunden skriver:

Elskelige Forældre og Venner
Eders Skrivelse haver jeg rigtig bekommet og for at i er alle raske og lever vel og det glæder mig meget samme kan jeg og tilmelde eder fra mig igjen at jeg lever meget vel og er kommet ud som frie mand og gjøer ingen tjenest du skrev at jeg skulle have kummet hjem men det kunde jeg ikke. du skrev at du skule tjenne for Malkepige til vinter saa beder jeg dig at du skriver mig til og lader mig vide hvorledes du og min Datter og mine Forældre og sødskende lever og kommer ud af det nu ender jeg min Skrivelse med en flittig hilsen fra mig og til dig og mine forældre og Sødskende at jeg lever vel og øndsker eder det samme igjen det øndskes af mig som stedse henleve din oprigtige og tro Ven til min Død.

Anders Madsen Egebierg
Helsingjøer d.21de October 1820

Naaer i skriver mig til skriver i til Soldat Anders Madsen ved Kronens Regiment 5te Cop. afleveres hos Madame Grønbier i Møllestrædet 

Til Mads Andersen
paa Tvede Mark
Fyen

Årene går. Anders falder til i Helsingør, og de tiltagende problemer hjemme på Fyn gør det efterhånden mindre attraktivt at tænke på en fremtid der.
Anna tjener forskellige steder i Skaarup, hvor hun kan have lille Karen med sig. Hun bliver utålmodig, vil efterhånden gerne giftes. I hvert fald rejser Anna med Hans Jacob Jensen til Helsingør i begyndelsen af januar 1824. Hans Jacob tager afsted for at undersøge, om det er muligt at begynde på en frisk derovre – og Anna vil besøge Anders.
Hvordan det forløber, er beskrevet i referatet af de indledende forhør i retssagen 19. marts 1824:
“.. fremstod Fruentimmeret Ane Rasmusdatter af Skaarup, der forklarede: at hun omtrent ved Nyeaarstider d:A: i Forening med Slagter H:J:Jensen reiste til Helsingøer forsynet med lovlig Pas og for at besøge hendes daværende Kjæreste Soldat Anders Madsen Egeberg af Kronens Regiment, ligesom hun ogsaa da hun sidste Gang i Forening med fornævnte Slagter og den arresterede Karen Jacobsdatter Mfl: reiste didhen, var for at indgaae Ægteskab med fornævnte Anders Egeberg, som denne, da hun første Gang var i Helsingøer havde lovet hende; men ved hendes Ankomst til Helsingøer sidste Gang, nægtede, fordi han ville ægte et andet af ham besvangret Fruentimmer i Helsingøer. “

Et eller andet er tilsyneladende gået helt galt mellem Anna og Anders under besøget, for d. 24. januar 1824 skriver Anders – og denne gang med egen hånd, tror jeg – nedenstående brev. Hvis det er svært at forstå, så prøv at tilsætte fynsk dialekt:

kære Søster og brødre og forældre

En flidi hilsen fra mi til Jer hils nu Niels Jensen fra mi han skal ikke være ban ti ieg lø ber ikke bort nu ska Jeg kan tan han en anden gan hilser mine brødre At Ann hun kommer ikke for saa kan ieg i al ….. dem ………. ….. Hans for lihed med i de mange Piger ieg er komen i med Jeg beder ieg om du vil tal med Hans at Ann ikke kommer ham du vil Paa min …… ….. en flidi Hilsen fra mi til Ji
Anders Madsen Egeberg
a Jøbes
den 24 Jinvaari Helsinør 1824

Til Anne Christine Madsdatter
Condisioneret hos Sven Hansen ved Øster Port Svendborg

Havde Anders virkelig besvangret et fruentimmer i Helsingør?
Jo, den er god nok: d. 13. august 1824 gifter Anders Madsen Egebjerg sig i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør med Johanne Jørgensdatter. Parret har en måneds tid tidligere fået en søn, Hans Peter, (f. d. 10. juli 1824). D. 13. september 1828 får de en datter, Caroline, 11. november 1830 følger sønnen Jørgen, og 6. september 1833 datteren Engeline Kirstine.
Anders er stadig arbejdsmand, og familien bor i Sudergade i Helsingør.
Men d. 20. marts 1840 dør Anders Madsen Egebjerg, 44 år gammel. Hans sølle bo opgøres til en værdi af 3 Mark, som tilfalder fattigvæsenet “for hans Kone og Begravelse”.
De to yngste børn kommer i pleje hos en Frederikke Ibsen, ugift syerske, der også bor i Sudergade; Johanne bor resten af sine dage i Helsingørs fattighus i Sct. Annagade, hvor hun dør d. 28. marts 1854.