Tags

, , , , , , , ,

Jacobine var den yngste af Karen Jacobsdatters børn med Mads Andersen. Hun blev født d. 23. juli 1811, mens familien stadig boede i Ulbølle, og har således været godt fire år gammel, da de i september 1815 flyttede til Tved, hvor Karen Jacobsdatter og hendes elsker, Hans Jacob Jensen, kort efter myrdede hans trolovede, Kirsten Andersdatter.
Da jorden i begyndelsen af 1824 brændte så meget under parret, at de besluttede sig for at stikke af til Helsingør, tog Karen Jacobsdatter sine to yngste piger med på flugten: Jacobine, der nu var 12½ år, og Anna Marie Elisabeth på 8. Da Karen og de to pigebørn vendte tilbage til Tved i begyndelsen af marts, opsøgte Karen Jacobsdatter Tved Sogns Fattigcommission, og bad om hjælp.
Det har været et tungt skridt at tage, og sandsynligvis den absolut sidste udvej for Karen for at få sine to piger forsørget. Mads Andersen var på det tidspunkt for længst flyttet til Svendborg, hvor han arbejdede som daglejer hos garver Raun, og ikke ejede andet end det tøj, han havde på. Han var ikke i stand til at forsørge andre end sig selv, og knap nok det.
Den 11. marts 1824 mødtes Fattigcommissionen for at finde ud af, hvad de skulle stille op med de i alt tre børn, der nu stod uden værge og forsørgelse. Ud over Karen Jacobsdatters to piger – handlede det også om den nu 14-årige Hans Rasmussen, den myrdede Kirsten Andersdatters søn af første ægteskab. Ham havde Hans Jacob Jensen overtaget ansvaret for, da Kirsten døde: han havde jo været Kirstens trolovede, og det gjaldt så godt som et ægteskab, hvad forpligtelser angik. Nu sad Hans Jacob Jensen arresteret i Helsingør, og den forældreløse Hans Rasmussen stod uden værge. Hans havde fået plads hos Claus Hansen i Heldager, da de andre rejste til Helsingør, men der kunne han ikke bare blive uden videre, for han var endnu ikke konfirmeret.
Det første, Fattigcommissionen forsøgte at finde ud af, var, om de kunne sende aben videre til et andet sogn: Mads Andersen boede jo i Svendborg, mon ikke de to piger burde blive forsørget her? Nej, de hørte hjemme i Tved Sogn: Anna Maria Elisabeth var født i sognet, og Jacobine havde boet der så længe, at man desværre ikke kunne sende hende retur til Ulbølle, hvor hun var født. Og, ærgerligt nok, kunne Fattigcommissionen heller ikke forlange Hans’ arv efter moderen udbetalt til hans forsørgelse: den var bundet i Overformynderiet, til han blev myndig. Fattigcommissionen måtte bide i det sure æble og erkende, at sognet hang på de tre børn: de to piger, der havde været med på den frugtesløse og anstrengende rejse til Helsingør og tilbage igen – og Hans, der netop havde fortalt sognefogeden, at han var sikker på, at pigernes mor sammen med hans stedfar havde slået hans mor Kirsten ihjel ni år tidligere.
Så skete der det næsten helt ufattelige, at Fattigcommissionen sendte Jacobine og Hans i pleje det samme sted. De kom ud til gårdmand Frederik Kjær på gården Edelsminde på Tved Mark oppe nordpå i sognet.
Frederik Kjær (f. 1793) var ikke en hr. hvem-som-helst. Han var bror til fruen på godset Broholm, Edel Marie Kjær (f. 1789), der i 1811 giftede sig med Anders Sehested (f. 1784), arvingen til stamhuset Broholm. Frederik og Edel kom fra forholdsvis beskedne kår – de var børn af degnen i Marslev, en landsby oppe mellem Odense og Kerteminde. At degnedatteren giftede sig opad med en Sehested vakte stor opstandelse i Anders Sehesteds fornemme familie, der forsøgte at få ægteskabet kendt ugyldigt – det lykkedes ikke – og Anders Sehested umyndiggjort. Det lykkedes – (Anders Sehested døde som sindssyg i 1819), men Edel greb tøjlerne på godset og viste sig at være en særdeles dygtig administrator af det frem til sin død i 1839.
En del af jorden i Tved Sogn hørte under Broholm, og Edel gav sin lillebror Frederik en god bid af den, hvor han byggede sig en statelig gård og kaldte den Edelsminde som tak. Den ligger der endnu.
Det har næppe været af godgørenhed og for at skabe et godt og kærligt hjem for to ulykkelige børn, at Frederik Kjær tog imod Jacobine og Hans i foråret 1824. Det har sandsynligvis været, fordi han kunne bruge deres arbejdskraft, og fordi han kom med det billigste tilbud, da de blev udliciteret af Fattigcommissionen. Han tog dem for 20 Rigsbankdaler om året pr. barn.
Knap 13 år gammel havnede Jacobine i foråret 1824, på sognets bekostning, hos stor-gårdmand Frederik Kjær – sammen med den Hans, der netop havde udpeget hendes mor som morderske, og var den direkte årsag til, at Karen Jacobsdatter nu sad arresteret i Svendborg.
Lillesøsteren, Anna Maria Elisabeth, kom forresten i pleje hos smeden i Tved, Niels Hansen: han tog hende for 24 Rbdl. om året. Men det er en anden historie.
Hvis Jacobine nu havde bøjet nakken, bidt tænderne sammen, opført sig ordentligt, arbejdet hårdt, lært sin katekismus og skyndt sig at blive konfirmeret og selvforsørgende, havde vi måske ikke hørt ret meget mere til hende.
Men det gjorde Jacobine ikke. Mere herom næste gang.

Reklamer