Tags

, , , , ,

Som fortalt i 1. del (29. oktober 2013) og 2. del af Jacobines historie (17. november 2013), blev den knap 13-årige Jacobine i 1824 sat i pleje hos gårdejer Frederik Kjær, Edelsminde, på sognets bekostning. Hun blev betegnet som ”fattig af 2. klasse”, dvs. at sognet betalte for hendes kost og logi frem til konfirmationen. Det skulle gøres så billigt som muligt, og Frederik Kjær var parat til at nøjes med 10 Rbdl. om året for hende. Han trådte i øvrigt ind som medlem af Tved Sogns Fattigcommission 1. september 1824 for en periode af tre år. Det var en opgave, der gik på omgang mellem gårdmændene i sognet, og nu havde han jo hele to plejebørn – ud over Jacobine også stedbroderen Hans; den dreng, der havde rejst mordanklagen mod Jacobines mor og hendes elsker.
Hvordan Jacobine har haft det på den fine, nye gård, Edelsminde, fortæller historien ikke noget om. Da hun i juli 1825 blev frikendt for uforsætlig omgang med ild, måtte hun pænt følge med tilbage til Edelsminde, og genoptage arbejdet.
Hvordan var forholdet mellem Jacobine og Hans? Næppe godt, og måske har Jacobine glædet sig til hans konfirmation og håbet, at hun så slap for at have ham i nærheden. Men Frederik Kjær tilbød Hans tjeneste på Edelsminde, da han blev konfirmeret i foråret 1826.
Under alle omstændigheder meddeler Frederik Kjær i december 1826 Fattigcommissionen, at han ikke ønsker at forlænge aftalen om Jacobine Madsdatters pleje. De må finde et andet sted til hende, og i januar 1827 aftaler Fattigcommissionen med degnen og skolelæreren Haastrup i Tved, at han skal tage Jacobine i huset fra 1. maj på de samme betingelser som Frederik Kjær: 10 Rbdl. om året.
I december 1827, efter at have haft Jacobine i huset i et halvt års tid, meddeler skolelærer Haastrup Fattigcommissionen, at “Jacobine Madsdatter er langt tilbage i alt“. Det må have været en streg i regningen for commissionen, der gerne ville have pigebarnet konfirmeret i en fart. Hun var efterhånden var blevet 16 år, hun burde snart kunne forsørge sig selv og ikke længere ligge sognet til last.
1. maj 1828 bliver Jacobine sendt ud i et nyt plejeforhold, denne gang hos gårdmand  Hans Andersen, Tved Mark, som forlanger det dobbelte af den hidtidige sum for at tage hende i huset, 20 Rbdl/år, – og får det.
I foråret 1829 bliver Jacobine omsider konfirmeret. Ved konfirmationen bliver der noteret i kirkebogen: Kundskab i kristendom: maadelig. Flid og forhold: ligeledes. Hun bliver også koppevaccineret i 1829 og anses derefter – knap 17 år gammel – som voksen og i stand til at forsørge sig selv.
Det gør hun så. Gennem til- og afgangslisterne kan jeg følge hende fra Tved til Kirkeby i 1829, tilbage til Tved i maj 1831, hvorefter hun et år senere tager til Broholm. I 1834 tjener hun hos forvalter Clausen i Kirkeby frem til maj, hvor hun får plads hos gårdejer Jens Hansen i Raarud, Sørup sogn. Fra da af bliver Jacobine boende i Sørup sogn.
I 1838 kommer den nu 27-årige Jacobine galt afsted. Uheldet bliver født i Sørup d. 16. december 1838, døbes Sophie Amalie Nielsen og faderen opgives som Niels Larsen, der tjener på godset Klingstrup.
I folketællingen 1840 er Jacobine tjenestepige hos den 77-årige enke Sophie Amalie Langballe og har datteren hos sig. Forholdet til Niels Larsen fortsætter, for da Jacobine d. 21. februar 1841 føder datter nr. 2, Madsine Nielsen, opgives han igen som far til det uægte barn.
I 1845 bor Jacobine til leje i Sørup by og ernærer sig selv og sine to børn som spinderske, men forholdet til Niels Larsen må være gået i stykker, for da Jacobine føder sit 3. uægte barn, sønnen Hans Madsen Jeppesen, d. 14. juli 1846, hedder barnefaderen Jeppe Hansen og tjener på Hvidkilde.
29. maj 1848 er den gal igen: Jacobine føder en datter, der bliver døbt Anne Kirstine, og igen er Jeppe Hansen far til barnet. Nu bor han i Skovsbo, Jacobine bor i Pasop.
Ved folketællingen i 1850 noteres Jacobine som 39 år, ugift, spinderske og boende i Sørup by med sine fire børn på 11, 9, 4 og 2 år. Men det kniber med at forsørge børneflokken med spinderiet, for da Jacobine den 16. februar 1852 føder sit femte, uægte barn, datteren Caroline Jeppesen, foregår fødslen i fattighuset. Igen er Jeppe far til barnet.
Ved folketællingen i 1855 bor Jacobine Madsdatter, 44 år, i Sørup Sogns fattighus, Kjølleskov. Hun har de tre yngste børn på 9, 7 og 3 år hos sig – de to ældste er konfirmerede og klarer sig selv.
I 1860 er situationen den samme: Jacobine, “huusmoder og fattiglem”, bor på fattiggården med sine tre yngste børn.
Den 2. januar 1865 dør Jacobine Madsdatter, 53 år gammel, som fattiglem på fattighuset Kjølleskov.
Hendes eneste søn, Hans Madsen Jeppesen, dør i 1868, 21 år gammel, også som almisselem på Kjølleskov.
De fire døtre går således:
Sophie Amalie får i 1859 som 20-årig, ugift tjenestepige en søn, Frederik Larsen, med rebslagersvend Julius Larsen, Svendborg. I 1861 får hun en datter, Christine Dorthea Nielsen, med Carl Christensen, Svendborg. I 1865 får hun en søn, Peter Jacob Rasmussen, med Peder Rasmussen, Tranekær, der tjener hos købmand Brandt i Svendborg. Den 26. juni 1866 bliver Sophie Amalie gift med tjenestekarl Christian Jørgensen. På det tidspunkt er hun igen gravid, for allerede i august føder hun sønnen Christen Marius Jørgensen. I 1880 befinder familien sig i Nagelsti, Maribo sogn på Lolland. De ældste børn er for længst kommet hjemmefra – men Sophie Amalie og Christian har i mellemtiden fået yderligere tre: Ane Margrethe på 11, Jørgen på 4 og Niels Andreas på 2. Sophie Amalie dør i 1906 i Nykøbing Falster.
Madsine bliver konfirmeret i 1855, kommer ud og tjene, og gifter sig i 1863 med Christian Madsen, Stenstrup. Han er murer og familien får fire levende børn og et dødt barn, som folketællingen 1901 lakonisk konstaterer. Hvornår Madsine dør, har jeg endnu ikke fundet ud af.
Anne Kirstine bliver konfirmeret i 1862 og finder tjeneste i Tved. 11 år senere gifter hun sig med Karl Johan Poulsen, Kogtved. De bliver borgerligt viede på herredsfogedens kontor, da de er udtrådt af folkekirken og har tilsluttet sig ”den saakaldte Mathin Luthers Frikirke i Kjøbenhavn”. Gommen er landpostbud. De får en datter og fem sønner. Anne Kirstine dør d. 22. juni 1924.
Caroline, der er født og opvokset på fattiggården Kjølleskov, bliver konfirmeret i 1866 og tilbringer de næste 10 år i skiftende tjenester rundt om på Fyn, indtil hun i 1876 gifter sig med den 32-årige ungkarl Rasmus Andersen. På det tidspunkt tjener de begge på godset Gjelskov (Geelskov) i Hillerslev sogn. Den 11. april 1881 føder Caroline tvillingedrenge, der dagen efter fødslen bliver hjemmedøbt med navnene Jens Jacob og Rasmus Peder. Rasmus Peder dør d. 24. april og bliver begravet d. 1. maj, hvor Jens Jacobs dåb bekræftes i Hillerslev kirke. Men allerede d. 6. juli samme år dør også Jens Jacob, og Caroline og Rasmus får ikke flere børn. I folketællingen 1890 bor Rasmus og Caroline i Sallinge, han er daglejer. Caroline bliver enke i 1894 og dør i 1909 som fattiglem på Arbejdsanstalten i Nybølle, Hillerslev sogn.
Så det gik Jacobine og hendes børn – maadeligt.

Reklamer