Tags

, , , , , , , ,

Det barn, der blev hårdest ramt af mordet på Kirsten Andersdatter i 1815 var hendes lille søn Hans. Den dreng, der i retten i Svendborg i 1824 rettede anklagen om mord mod Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen: de to mennesker, han voksede op hos efter moderens død.
Hans blev født d. 5. april 1809 i Bregninge på Tåsinge. Kirsten var i november året før blevet gift med Rasmus Hansen, og kort efter Hans’ fødsel flyttede de over Svendborgsund og ind som indsiddere (lejere) hos gartner Ohlsen, der var gartner på Bjørnemose gods lige øst for Svendborg. Kirsten og Rasmus fik arbejde som daglejere på godset.
Men allerede d. 28. december 1811 mistede lille Hans sin far: Rasmus døde, og hans mor giftede sig igen d. 31. maj 1812 med den 72-årige Niels Rasmussen, der var blevet enkemand seks uger tidligere. Kirsten var 39.
Det var ganske almindeligt med hurtige giftermål blandt enker og enkemænd: der skulle to til at drive en husholdning, og Niels var fæster på Forriderhuset i Tved, et husmandssted, der hørte til Bjørnemose. Kirsten rykkede opad socialt ved giftermålet: fra jordløs indsidder til husmandskone.
I foråret 1815 blev Kirsten enke igen – og da var det, hendes bror Mads’ kone, Karen Jacobsdatter, sendte sin elsker, slagteren Hans Jacob Jensen, på frierfødder fra Ulbølle til Tved, for at fri til Kirsten – og få adgang til hendes husmandssted og ejendele.
Da Kirsten og Hans Jacob i forsommeren 1815 trolovede sig, fik den nu 6-årige Hans altså en stedfar for anden gang. Ved trolovelsen indtrådte Hans Jacob i en ægtemands og fars forpligtelser overfor Kirsten og hendes lille søn – og der fulgte også rettigheder med: fæstemålet på Forriderhuset blev hans.
Og mens pastor Gudme i Tved Kirke lyste for ægteskab mellem Kirsten og Hans Jacob sidst på sommeren, havde Karen og Hans Jacob travlt med at planlægge, hvordan de hurtigst muligt kunne skaffe sig af med Kirsten igen:
Der blev lyst tredje gang d. 6. august. Den 12. august købte Hans Jacob rottekrudt på apoteket. Den 5. september døde Kirsten, efter tre døgns lidelser.
Lille Hans var forældreløs.
Ved behandlingen af skiftet efter Kirsten overtog Hans Jacob Jensen alt, hvad hun efterlod, mod at love at opfostre lille Hans, opdrage ham i den kristne tro, at oplære ham i væverfager – Hans Jacobs oprindelige profession – hvis han skulle ønske det, og ved konfirmationen at give ham en fyrretræskiste, samt at hensætte 50 Rbdl i Overformynderiet, som lille Hans ville få udbetalt med renter når han blev 25 år og myndig.
6 år gammel kunne den forældreløse Hans se frem til at vokse op i huset hos sin mors mordere.
Tiden gik. Husstanden i Forriderhuset, der ved Kirstens død bestod af Hans Jacob Jensen, lille Hans, Karen Jacobsdatter – der var flyttet ind en uges tid før Kirsten døde – og hendes børn Hans og Jacobine, blev i løbet af efteråret 1815 udvidet med Karens ægtemand, Mads Andersen, og den lille pige, Karen fødte d. 26. oktober: Anne Marie Elisabeth, der blev døbt Madsdatter, selvom hun i virkeligheden var Hans Jacob Jensens datter.
I de følgende år gik det op og ned for den sammenbragte flok: de flyttede ud af landsbyen Tved – måske blev sladderen for meget – og bosatte sig først i Tved Hestehave, senere på Gaaseklinten på Tved Mark. Det var økonomisk hårde tider, og Hans Jacob og Karen fægtede sig igennem med en kombination af hårdt arbejde, småkriminalitet og fupnumre.
I 1824 var de så forgældede og ildesete, at de måtte væk – og besluttede sig for at rejse til Helsingør og søge hjælp hos Karens ældste søn, Anders, som havde været soldat derovre siden 1819. Lille Hans, der i daglig tale blev kaldt Slagterdrengen, var efterhånden blevet 14 år, men var endnu ikke er konfirmeret. Han skulle ikke med: han fik en plads hos husmand Claus Hansen i Heldager, da resten af familien rejste bort d. 13. februar.
Var Hans lettet? Følte han sig forladt og ladt i stikken? Ingen ved det – retsakterne er nøgterne og beskæftiger sig ikke med unødigt føleri. Men et faktum er det, at da herredsfoged Erich Christensen indkalder til forhør midt i marts måned, fordi Hans Jacob Jensen er blevet arresteret i Helsingør uden pas, da er det Hans Rasmussen, kendt som Slagterdrengen, der rejser mordanklagen  mod sin stedfar:
Comparenten anmelder, at Hans Jacob Jensen har ved Gift ombragt hans Moder for omtrent 7 Aar siden, står der i retsakterne.
Og efter at have fortalt, hvad han husker om sin mors død – Hans’ vidneudsagn fortjener et blogindlæg for sig selv – , fortsætter han:
Hans Jacob Jensen har selv for Comparenten tilstaaet at have myrdet hans Moder, og truet ham, at hvis han ikke forholdt sig roelig og taug, skulle han komme samme Vej.
Hans’ vidneudsagn slutter således:
Comparenten formeente, at Hans Jacob Jensen dræbte hans Moder fordi han ønskede at ægte Karen Jacobsdatter, eller for destomere ugenert at leve med Hende.

Da først Hans har talt højt om det, der hidtil kun er blevet hvisket om i Tved, får alle de gamle naboer pludselig munden på gled, sognefoged Hans Erichsen inklusive. Pludselig er det, som om alle i landsbyen har anet, at der var noget uldent ved Kirstens død. Men ingen har sagt noget højt, før Hans tager ordet d. 16. marts.
Desværre er Hans endnu ikke konfirmeret, og kan derfor ikke aflægge ed på sin forklaring.

Som ukonfirmeret og uden værge – Hans Jacob Jensen befinder sig jo i arresten i Helsingør – må sognet tage affære. Fra at have arbejdet for Claus Hansen i Heldager, bliver Hans sat i pleje på sognets bekostning hos gårdmand Frederik Kjær på den nye, store gård i Tved Hestehave, Edelsminde. Sammen med Karens Jacobsdatters Jacobine på 12 år. Hvordan de to børn har haft det med hinanden er de eksisterende dokumenter også tavse om.
Fattigcommissionen for Tved Sogn er ærgerlige over udgiften til de tre ukonfirmerede børn, Hans og søstrene Jacobine og Anne Marie Elisabeth. De undersøger, om Hans’ arv efter Kirsten – de 25 Rbdl. + renter, der er hensat i Overformynderiet, kan blive udbetalt til sognet, men det afviser herredsfogeden, der står for Overformynderiet i Sunds og Gudme Herreder.

Hans bliver konfirmeret i 1826, og bliver på Edelsminde, men nu som tjenestekarl med løn. Her arbejder han, til han i 1831 bliver indkaldt som soldat i Kongens Livgarde som garder til fods, og rejser til København. I soldatertiden optræder han som Hans Rasmussen Vindebye. I lægdsrullen har han nr. 39, HRV, jæger nr. 110.
I 1832, da han fylder 25 år, får han arven efter Kirsten udbetalt. Den er vokset til 75 Rbdl. Han er stadig garder i København.
Det sidste spor, jeg har efter Hans Rasmussen Vindebye, som han nu kalder sig, er i lægdsrullen d. 17. september 1839, hvor han skrives ud af rullen efter at have aftjent sin værnepligt. På det tidspunkt var han fyldt 30 år og opholdt sig fortsat i København – og sandsynligvis valgte han at blive og forsvinde ind i mængden af anonyme københavnere.
Han havde vel heller ingen grund til at vende tilbage til Fyn.