Anne Kirstine: den gode piges historie

Tags

, , , , , ,

Da Karen Jacobsdatter omkring d. 1. september 1815 forlod Ulbølle for at flytte ind hos sin elsker, Hans Jacob Jensen, og hans trolovede, Kirsten Andersdatter (som var Karens svigerinde) i Tved, havde hun to af sine børn med sig: den 4-årige Jacobine og Hans på 12. Hvor den 10-årige søn Lars befandt sig, er lidt usikkert: iflg. lægdsrullen opholdt han sig i denne periode hos forskellige personer i Svendborg, bl.a. garver Raun. Men den ældste datter, 15-årige Anne Kristine, blev i Ulbølle hos sin far, Mads Andersen. Læs resten

Reklamer

Hvordan det videre gik Anna Rasmusdatter og lille Karen

Tags

, ,

Som tidligere fortalt, måtte Anna Rasmusdatter i februar 1824 rejse tilbage til Fyn med uforrettet sag: hendes soldat i Helsingør, Anders Madsen Egebjerg, havde fundet en anden.
Det må have været en tung gang for Anna at opsøge sin tidligere husbond, gårdmand Rasmus Larsen på Skaarup Mark, og bede om at få sin plads tilbage. Læs resten

Han besvangrede et fruentimmer i Helsingør

Tags

, ,

Da Karen Jacobsdatters ældste søn, Anders, i 1819 blev indkaldt som soldat i Helsingør, efterlod han kæresten Anna Rasmusdatter og deres ca. seks måneder gamle datter Karen, hjemme på Fyn. På det tidspunkt var der ingen tvivl om, at Anders havde tænkt sig at vende tilbage til Fyn, gifte sig med Anna og slå sig ned på landet.
Men tjenestetiden var dengang otte år. Læs resten

Hvad blev der af børnene?

Tags

, , , , , , , , , , ,

“Hvad blev der af børnene?” spurgte min veninde Birgit i mandags, da vi vandrede rundt i Svendborg, og jeg udpegede steder og fortalte om begivenheder tilbage i 1815-1825, da Karen Jacobsdatter levede – og døde.
Netop det spørgsmål har i høj grad optaget mig og min arkiv-haj af en mor. Hvordan slog den sociale arv igennem tilbage i 1820’erne og 30’erne? Hvordan gik det en flok børn af forældre, den enten endte på skafottet eller som fattiglem Læs resten

Den gigant, hvis skuldre jeg står på

Tags

, , , , ,

Erich og Julius - sagsakktenJeg må hellere krybe til korset og tilstå: Det er ikke mig, der har brugt min frie tid i fem år på at sidde på Rigsarkivet og granske de gamle håndskrifter, der tilsammen udgør “Højesteret, sag nr. 186, 1825”.
Æren for det enorme stykke arbejde tilkommer alene slægtsforskeren Karen Margrethe Goodstein, der i 1994 faldt over den samme lakoniske sentens i Tveds kirkebog under “Døde Quindfolk”, som min mor fandt i 2007:
“15. juni 1825 Karen Jacobsdatter Henrettet for begange Mord på Kirsten Andersdatter”.
Karen Margrethe Goodstein er en efterkommer af Karen Jacobsdatters ældste datter, Anne Kirstine. Jeg er en efterkommer af Karens horeunge, Anne Marie Elisabeth, som hun fik med Hans Jacob Jensen.
Karen Margrethe Goodstein har skrevet sin version af retssagen i en artikel i “Årbog for Svendborg og Omegns Museum 2001”. I indledningen til artiklen skriver årbogens redaktør bl.a.:
“Svendborg og Omegns Museum er glade for at kunne trykke denne artikel, for her får vi ikke alene korrigeret en række faktuelle fejl i de ældre beskrivelser, vi får i kraft af retsdokumenternes detaljerede beskrivelser et sjældent indblik i det sydfynske samfund anno 1815 – 1825 – ikke mindst fra den ufriserede side.”

Ud over at skrive artiklen til årsskriftet, forærede Karen Margrethe Goodstein en kopi af sit enorme tydnings- og tastearbejde til Lokalarkivet i Tved, og det var herfra, min mor en gang i 2008 fik en kopi af hele retssagen. I de første år klarede jeg mig med en udskrift – nogle hundrede sider i et ringbind -, men da jeg for alvor tog fat på at dykke ned i stoffet, ville det være en stor hjælp at have den digitale version.
Min mor sendte mig – en 3½” diskette..
Den slags oldgammel teknologi kunne de computere, vi havde i huset i 2010, ikke læse, men jeg havde heldigvis en kollega, hvis mand havde gemt en gammel computer, der kunne.
Så dukkede næste hurdle op: Karen Margrethe Goodstein havde skrevet de mange, mange siders tekst i tekstbehandlingsprogrammet WordPerfect. Så måtte jeg en tur på nettet og hente en prøveversion af dette hæderkronede, men ikke længere gængse, program, så jeg kunne læse disketten – og derefter konvertere hele teksten til Word.
Og så var jeg omsider klar til at klatre op på gigantens skuldre og fortsætte arbejdet. Takket være Karen Margrethe Goodsteins kæmpe indsats med at tyde håndskrifterne og renskrive hele sagen, har jeg kunnet bruge min tid på at spore personerne og deres liv, læse op på lokalhistorien, sætte mig ind i den tidlige romantik/guldalders tankegang, datidens retsvæsen, samfundets organisering under den sene enevælde, rejseformer, lovgivning, dagligliv osv.
Og takket være den dejlige teknologi, vi i dag har til rådighed, har jeg kunnet bryde hele Goodsteins lange tekst op og trække indformationer ud, så jeg i dag arbejder med to versioner.
Den ene er en kronologisk oversigt i skemaform med alle daterbare oplysninger, der optræder i retssagen, suppleret med de data, jeg selv har fundet i kirkebøger m.v. Den er på 38 sider i tværformat og strækker sig fra 30. november 1766 (Mads Andersen bliver døbt i Gudbjerg) til 14. juni 1854 (Karen og Mads’ ældste datter, Anne Kirstine, dør i Tved).
Den anden version er hele retssagen i kronologisk forløb: hvert politiforhør, retsmøde, breve osv. i den rækkefølge, de skete i. Sådan ligger de nemlig ikke i retssagens sagsakter, som begynder bagfra, med Kongens afslag på benådning, Højesterets dom, behandlingen i Lands- og Overretten og til sidst behandlingen i retten i Svendborg, hvor nogle bilag og breve er samlet under datoen for de enkelte retsmøder, og andre kommer hulter til bulter allersidst.
Endelig har jeg udarbejdet en oversigt over alle de personer, der optræder eller nævnes i retssagen, hvad enten de er hovedvidner, stævningsmænd eller højesteretsdommere i København. Det drejer sig om ialt 200 personer – fra skarprettens medhjælper til Kong Frederik d. 6.

Alfred Abrahamsens version af henrettelsen – og det, der gik forud

Tags

, , , , , , , , , , ,

“Nu gror græsset højt på det gamle rettersted, hvor så mange forbrydere har måttet lade livet for deres gerninger – to-tre slægtled er vandret hen siden hin blodige sommerdag derude på banken, men går man en efterårsaften ud ad den gamle adelsvej, når månen viser sit blege ansigt gennem en rift i de jagende skyer, mens vinden hvisler gennem nøgne kviste og vissent græs, da – lyder det, som om jamrende sukke toner hen over det gamle rettersted.”
Alfred Abrahamsen: Den sidste henrettelse/Da giftmordersken henrettedes i Kirkeby Læs resten

Hovederne rullede i sydfynsk galge

Tags

, , , , , , , , , ,

Som omtalt i mit indlæg d. 16. juli 2013 er det ikke kun hovederne, men også fantasien, der ruller i Ove Marcusens omtale af henrettelsen af Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen. Jeg har nu fået tilladelse af Fynske Medier, der har ophavsretten til artiklen, til at gengive hele Ove Marcussens beretning her: Læs resten

Museumsinspektøren lader hovederne – og fantasien – rulle

Tags

, , , , , ,

I mit indlæg d. 8. juli 2013 har jeg gengivet, hvad Pjentemølleren i juni 1825 skrev i sin dagbog  om retssagen mod og henrettelsen af Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen. Hele historien var mere eller mindre glemt i mange år – eller levede måske stilfærdigt videre som en mundtlig overlevering blandt folk på egnen.
Men i 1971 dukker historien igen frem på skrift. Under overskriften “Hovederne rullede i sydfynsk galge” giver museumsinspektør Ove Marcussen en særdeles livlig beskrivelse af henrettelsen. Den er trykt (første gang!) i Svendborgposten, 7. oktober 1971. Læs resten

Dagbogsnoter fra 1825

Tags

, , , , , , , , , ,

Pjentemølleren

Morten Jørgensen, alias Pjentemølleren – skrev dagbog i dagene omkring henrettelsen i juni 1825.

Ud over den originale retssag – Højesteret, 1825, 26/4, sag nr. 186 – findes der nogle få, skriftlige kilder af både ældre og nyere dato, hvor henrettelsen af Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen er omtalt, og – i større eller mindre grad – hvad der lå bag.
Der er to samtidige, skriftlige kilder. Den ene har jeg nævnt tidligere (i omtalen af skillingsvisen d. 13. juni 2013): det er Collegial Tidende for Danmark, red. Monrad & Ørsted, no. 33 og 34, 25. Junii 1825. Her bliver retssagen refereret sammen med Højesterets afgørelse og med al den juridiske præcision, man kan forvente af Anders Sandøe Ørsted.
Den anden, samtidige kilde er “Pjentemøllerens dagbog”, og her er vi så tæt på en øjenvidneberetning, som man næsten kan komme. Pjentemølleren, alias Morten Jørgensen (1772-1845), ejede i Pjentemøllen i Svendborg, var en af af byens seks eligerede mænd (datidens byråd) – og skrev dagbog. Læs resten

Kontant afregning

Tags

, , , ,

Regning af 16. juni 1825

En retssag har også en økonomisk side.

Under mit besøg på Landsarkivet i Odense i dag dukkede dette op mellem herredsfogedens indkomne breve: en regning, udskrevet d. 16. juni 1825, dagen efter henrettelsen af Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen.
Her opgøres, hvad deres forplejning havde kostet fra d. 1. til 15. juni 1825, leje af arresten m.v. – og under nr. 4 fremgår det, at pastor Suhr, sognepræsten fra Tved, trods de to dømtes stivsind, åbenbart har givet dem et sidste sakramente: der er udgifter til ½ flaske vin og nogle tvebakker.
Punkt 5 er lys til vagten i 15 nætter. Efter den endelige dom var blevet forkyndt for de to forbrydere, blev det pålagt Tved sogn, hvor de kom fra, at sørge for konstant bevogtning af dem, til henrettelsen kunne finde sted.