Jeg må hellere krybe til korset og tilstå: Det er ikke mig, der har brugt min frie tid i fem år på at sidde på Rigsarkivet og granske de gamle håndskrifter, der tilsammen udgør “Højesteret, sag nr. 186, 1825”.
Æren for det enorme stykke arbejde tilkommer alene slægtsforskeren Karen Margrethe Goodstein, der i 1994 faldt over den samme lakoniske sentens i Tveds kirkebog under “Døde Quindfolk”, som min mor fandt i 2007:
“15. juni 1825 Karen Jacobsdatter Henrettet for begange Mord på Kirsten Andersdatter”.
Karen Margrethe Goodstein er en efterkommer af Karen Jacobsdatters ældste datter, Anne Kirstine. Jeg er en efterkommer af Karens horeunge, Anne Marie Elisabeth, som hun fik med Hans Jacob Jensen.
Karen Margrethe Goodstein har skrevet sin version af retssagen i en artikel i “Årbog for Svendborg og Omegns Museum 2001”. I indledningen til artiklen skriver årbogens redaktør bl.a.:
“Svendborg og Omegns Museum er glade for at kunne trykke denne artikel, for her får vi ikke alene korrigeret en række faktuelle fejl i de ældre beskrivelser, vi får i kraft af retsdokumenternes detaljerede beskrivelser et sjældent indblik i det sydfynske samfund anno 1815 – 1825 – ikke mindst fra den ufriserede side.”
Ud over at skrive artiklen til årsskriftet, forærede Karen Margrethe Goodstein en kopi af sit enorme tydnings- og tastearbejde til Lokalarkivet i Tved, og det var herfra, min mor en gang i 2008 fik en kopi af hele retssagen. I de første år klarede jeg mig med en udskrift – nogle hundrede sider i et ringbind -, men da jeg for alvor tog fat på at dykke ned i stoffet, ville det være en stor hjælp at have den digitale version.
Min mor sendte mig – en 3½” diskette..
Den slags oldgammel teknologi kunne de computere, vi havde i huset i 2010, ikke læse, men jeg havde heldigvis en kollega, hvis mand havde gemt en gammel computer, der kunne.
Så dukkede næste hurdle op: Karen Margrethe Goodstein havde skrevet de mange, mange siders tekst i tekstbehandlingsprogrammet WordPerfect. Så måtte jeg en tur på nettet og hente en prøveversion af dette hæderkronede, men ikke længere gængse, program, så jeg kunne læse disketten – og derefter konvertere hele teksten til Word.
Og så var jeg omsider klar til at klatre op på gigantens skuldre og fortsætte arbejdet. Takket være Karen Margrethe Goodsteins kæmpe indsats med at tyde håndskrifterne og renskrive hele sagen, har jeg kunnet bruge min tid på at spore personerne og deres liv, læse op på lokalhistorien, sætte mig ind i den tidlige romantik/guldalders tankegang, datidens retsvæsen, samfundets organisering under den sene enevælde, rejseformer, lovgivning, dagligliv osv.
Og takket være den dejlige teknologi, vi i dag har til rådighed, har jeg kunnet bryde hele Goodsteins lange tekst op og trække indformationer ud, så jeg i dag arbejder med to versioner.
Den ene er en kronologisk oversigt i skemaform med alle daterbare oplysninger, der optræder i retssagen, suppleret med de data, jeg selv har fundet i kirkebøger m.v. Den er på 38 sider i tværformat og strækker sig fra 30. november 1766 (Mads Andersen bliver døbt i Gudbjerg) til 14. juni 1854 (Karen og Mads’ ældste datter, Anne Kirstine, dør i Tved).
Den anden version er hele retssagen i kronologisk forløb: hvert politiforhør, retsmøde, breve osv. i den rækkefølge, de skete i. Sådan ligger de nemlig ikke i retssagens sagsakter, som begynder bagfra, med Kongens afslag på benådning, Højesterets dom, behandlingen i Lands- og Overretten og til sidst behandlingen i retten i Svendborg, hvor nogle bilag og breve er samlet under datoen for de enkelte retsmøder, og andre kommer hulter til bulter allersidst.
Endelig har jeg udarbejdet en oversigt over alle de personer, der optræder eller nævnes i retssagen, hvad enten de er hovedvidner, stævningsmænd eller højesteretsdommere i København. Det drejer sig om ialt 200 personer – fra skarprettens medhjælper til Kong Frederik d. 6.
