• Book et foredrag
  • Om Anita Lillevang
  • Om Hor og Mord

Hor og mord

~ The greatest WordPress.com site in all the land!

Hor og mord

Tag Archives: Hans Jacob Jensen

Herregårdene ånder i baggrunden – og lidt om Søren Svup

19 onsdag jul 2017

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Erich Christensen, Hans Jacob Jensen, Karen Jacobsdatter, Kirsten Andersdatter, Klingstrup, Søren Svup, Tved

Mine forfædre – både de morderiske og de dydige – var fattige. Husmænd, daglejere, indsiddere – jeg tror, den fineste forfader, vi kan mønstre i familien, var degn på Drejø. Endda en dårlig degn, har jeg hørt.

Når jeg følger Karen Jacobsdatter, Hans Jacob Jensen og deres fattige familiemedlemmers og bekendtes færden i det sydfynske, mærker man de velståendes usynlige hånd: Garver Raun fra Svendborg dukker op de særeste steder, og herregårdene ånder i baggrunden: Da Kirsten Andersdatter 2. september 1815 fik den første dosis rottekrudt, var hun netop kommet hjem fra malkningen på Bjørnemose. Læs resten →

Hvordan det gik Kirstens søn Hans

21 tirsdag jan 2014

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Erich Christensen, Hans Jacob Jensen, Hans Rasmussen (Slagterdrengen), Jacobine Madsdatter, Karen Jacobsdatter, Kirsten Andersdatter, Svendborg, Tved

Det barn, der blev hårdest ramt af mordet på Kirsten Andersdatter i 1815 var hendes lille søn Hans. Den dreng, der i retten i Svendborg i 1824 rettede anklagen om mord mod Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen: de to mennesker, han voksede op hos efter moderens død. Læs resten →

Horeungens historie 2: det endte vist – lykkeligt

31 tirsdag dec 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Carl Emil Suhr, Hans Jacob Jensen, Karen Jacobsdatter, Svendborg

Anne Marie Elisabeth Madsdatter, den sagesløse horeunge, hvis sande herkomst blev afsløret under retssagen i 1824 mod hendes forældre, Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen, var sat i pleje på Tved Sogns bekostning fra 1824 til hun blev konfirmeret i foråret 1830. De sidste fem år boede hun hos Niels Hansen Smed i Tved, så hendes opvækst blev mere stabil end storesøsteren Jacobines.
I kirkebogen noterer sognepræsten, Carl Emil Suhr, om Anne Marie Elisabeth: Hendes Kundskab i Kristendom god. Flid og Forhold: meget god. Læs resten →

Horeungens historie 1 – vidste hun det selv?

21 lørdag dec 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Arrestforvarer Ludvig Schnel, Erich Christensen, Hans Jacob Jensen, Jacobine Madsdatter, Karen Jacobsdatter, Mads Andersen, Politibetjent Jens Tørsløv, Svendborg, Tved

Anne Marie Elisabeth Madsdatter var giftmordersken Karen Jacobsdatters yngste barn. Og selvom hun blev døbt Madsdatter, var hun ikke Mads Andersens datter. Hun var resultatet af Karens forhold til den 15 år yngre slagter, Hans Jacob Jensen. Men det blev først afsløret under retssagen i 1824, da Anne Marie Elisabeth var knap ni år gammel. Læs resten →

Jacobines historie, del 1: på sognets bekostning

29 tirsdag okt 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ 1 kommentar

Tags

Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Frederik Kjær, Hans Jacob Jensen, Hans Rasmussen (Slagterdrengen), Jacobine Madsdatter, Karen Jacobsdatter, Kirsten Andersdatter, Mads Andersen, Tved

Jacobine var den yngste af Karen Jacobsdatters børn med Mads Andersen. Hun blev født d. 23. juli 1811, mens familien stadig boede i Ulbølle, og har således været godt fire år gammel, da de i september 1815 flyttede til Tved, hvor Karen Jacobsdatter og hendes elsker, Hans Jacob Jensen, kort efter myrdede hans trolovede, Kirsten Andersdatter. Læs resten →

Hvad gik galt for lille Lars?

19 lørdag okt 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anna Rasmusdatter, Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Hans Jacob Jensen, Jacobine Madsdatter, Karen Jacobsdatter, Lars Madsen, Lille Karen, Søren Svup, Svendborg, Tved, Ulbølle

Karen Jacobsdatters tredje søn med Mads Andersen hed Lars. Han blev født i Ulbølle i 1805, og han optræder ikke personligt i retssagen i 1824. Kun lidt af hans tøj spiller en underordnet rolle i dramaet. Til gengæld ser hans liv ud til at udvikle sig til lidt af et drama i sig selv. Læs resten →

Hans Madsens stilfærdige liv

10 torsdag okt 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Hans Jacob Jensen, Hans Madsen, Karen Jacobsdatter, Kirsten Andersdatter, Mads Andersen

Hans, den næstældste af Karen Jacobsdatter og Mads Andersens sønner, var knap 13 år, da Karen i 1815 flyttede fra Ulbølle til Tved, og Hans var i huset, da Hans Jacob Jensen og Karen Jacobsdatter tog livet af Kirsten Andersdatter med rottekrudt. Læs resten →

Anne Kirstine: den gode piges historie

24 tirsdag sep 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anders Madsen Egebjerg, Anne Kirstine Madsdatter, Erich Christensen, Garver Christen Raun, Hans Jacob Jensen, Karen Jacobsdatter, Mads Andersen

Da Karen Jacobsdatter omkring d. 1. september 1815 forlod Ulbølle for at flytte ind hos sin elsker, Hans Jacob Jensen, og hans trolovede, Kirsten Andersdatter (som var Karens svigerinde) i Tved, havde hun to af sine børn med sig: den 4-årige Jacobine og Hans på 12. Hvor den 10-årige søn Lars befandt sig, er lidt usikkert: iflg. lægdsrullen opholdt han sig i denne periode hos forskellige personer i Svendborg, bl.a. garver Raun. Men den ældste datter, 15-årige Anne Kristine, blev i Ulbølle hos sin far, Mads Andersen. Læs resten →

Hvad blev der af børnene?

30 fredag aug 2013

Posted by anita242 in Personer

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anders Madsen Egebjerg, Anna Rasmusdatter, Anne Kirstine Madsdatter, Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Hans Jacob Jensen, Hans Madsen, Hans Rasmussen (Slagterdrengen), Jacobine Madsdatter, Karen Jacobsdatter, Kirsten Andersdatter, Lars Madsen, Lille Karen

“Hvad blev der af børnene?” spurgte min veninde Birgit i mandags, da vi vandrede rundt i Svendborg, og jeg udpegede steder og fortalte om begivenheder tilbage i 1815-1825, da Karen Jacobsdatter levede – og døde.
Netop det spørgsmål har i høj grad optaget mig og min arkiv-haj af en mor. Hvordan slog den sociale arv igennem tilbage i 1820’erne og 30’erne? Hvordan gik det en flok børn af forældre, den enten endte på skafottet eller som fattiglem Læs resten →

Den gigant, hvis skuldre jeg står på

16 fredag aug 2013

Posted by anita242 in Arkivbesøg

≈ Skriv en kommentar

Tags

Anne Kirstine Madsdatter, Anne Marie Elisabeth Madsdatter, Frederik VI, Hans Jacob Jensen, Karen Jacobsdatter, Karen Margrethe Goodstein

Erich og Julius - sagsakktenJeg må hellere krybe til korset og tilstå: Det er ikke mig, der har brugt min frie tid i fem år på at sidde på Rigsarkivet og granske de gamle håndskrifter, der tilsammen udgør “Højesteret, sag nr. 186, 1825”.
Æren for det enorme stykke arbejde tilkommer alene slægtsforskeren Karen Margrethe Goodstein, der i 1994 faldt over den samme lakoniske sentens i Tveds kirkebog under “Døde Quindfolk”, som min mor fandt i 2007:
“15. juni 1825 Karen Jacobsdatter Henrettet for begange Mord på Kirsten Andersdatter”.
Karen Margrethe Goodstein er en efterkommer af Karen Jacobsdatters ældste datter, Anne Kirstine. Jeg er en efterkommer af Karens horeunge, Anne Marie Elisabeth, som hun fik med Hans Jacob Jensen.
Karen Margrethe Goodstein har skrevet sin version af retssagen i en artikel i “Årbog for Svendborg og Omegns Museum 2001”. I indledningen til artiklen skriver årbogens redaktør bl.a.:
“Svendborg og Omegns Museum er glade for at kunne trykke denne artikel, for her får vi ikke alene korrigeret en række faktuelle fejl i de ældre beskrivelser, vi får i kraft af retsdokumenternes detaljerede beskrivelser et sjældent indblik i det sydfynske samfund anno 1815 – 1825 – ikke mindst fra den ufriserede side.”

Ud over at skrive artiklen til årsskriftet, forærede Karen Margrethe Goodstein en kopi af sit enorme tydnings- og tastearbejde til Lokalarkivet i Tved, og det var herfra, min mor en gang i 2008 fik en kopi af hele retssagen. I de første år klarede jeg mig med en udskrift – nogle hundrede sider i et ringbind -, men da jeg for alvor tog fat på at dykke ned i stoffet, ville det være en stor hjælp at have den digitale version.
Min mor sendte mig – en 3½” diskette..
Den slags oldgammel teknologi kunne de computere, vi havde i huset i 2010, ikke læse, men jeg havde heldigvis en kollega, hvis mand havde gemt en gammel computer, der kunne.
Så dukkede næste hurdle op: Karen Margrethe Goodstein havde skrevet de mange, mange siders tekst i tekstbehandlingsprogrammet WordPerfect. Så måtte jeg en tur på nettet og hente en prøveversion af dette hæderkronede, men ikke længere gængse, program, så jeg kunne læse disketten – og derefter konvertere hele teksten til Word.
Og så var jeg omsider klar til at klatre op på gigantens skuldre og fortsætte arbejdet. Takket være Karen Margrethe Goodsteins kæmpe indsats med at tyde håndskrifterne og renskrive hele sagen, har jeg kunnet bruge min tid på at spore personerne og deres liv, læse op på lokalhistorien, sætte mig ind i den tidlige romantik/guldalders tankegang, datidens retsvæsen, samfundets organisering under den sene enevælde, rejseformer, lovgivning, dagligliv osv.
Og takket være den dejlige teknologi, vi i dag har til rådighed, har jeg kunnet bryde hele Goodsteins lange tekst op og trække indformationer ud, så jeg i dag arbejder med to versioner.
Den ene er en kronologisk oversigt i skemaform med alle daterbare oplysninger, der optræder i retssagen, suppleret med de data, jeg selv har fundet i kirkebøger m.v. Den er på 38 sider i tværformat og strækker sig fra 30. november 1766 (Mads Andersen bliver døbt i Gudbjerg) til 14. juni 1854 (Karen og Mads’ ældste datter, Anne Kirstine, dør i Tved).
Den anden version er hele retssagen i kronologisk forløb: hvert politiforhør, retsmøde, breve osv. i den rækkefølge, de skete i. Sådan ligger de nemlig ikke i retssagens sagsakter, som begynder bagfra, med Kongens afslag på benådning, Højesterets dom, behandlingen i Lands- og Overretten og til sidst behandlingen i retten i Svendborg, hvor nogle bilag og breve er samlet under datoen for de enkelte retsmøder, og andre kommer hulter til bulter allersidst.
Endelig har jeg udarbejdet en oversigt over alle de personer, der optræder eller nævnes i retssagen, hvad enten de er hovedvidner, stævningsmænd eller højesteretsdommere i København. Det drejer sig om ialt 200 personer – fra skarprettens medhjælper til Kong Frederik d. 6.

← Older posts

Abonnér

  • Entries (RSS)
  • Comments (RSS)

Arkiver

  • juli 2017
  • september 2014
  • januar 2014
  • december 2013
  • november 2013
  • oktober 2013
  • september 2013
  • august 2013
  • juli 2013
  • juni 2013
  • maj 2013
  • april 2013

Kategorier

  • Arkivbesøg
  • Mordet
    • Henrettelsen
  • Personer

Meta

  • Registrer
  • Log ind

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Annuller
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy