Tags

, , , , , , , , ,

Anne Marie Elisabeth Madsdatter var giftmordersken Karen Jacobsdatters yngste barn. Og selvom hun blev døbt Madsdatter, var hun ikke Mads Andersens datter. Hun var resultatet af Karens forhold til den 15 år yngre slagter, Hans Jacob Jensen. Men det blev først afsløret under retssagen i 1824, da Anne Marie Elisabeth var knap ni år gammel.
Da Karen Jacobsdatter omkring 1. september 1815 flyttede fra Ulbølle til Tved – og ind hos sin svigerinde Kirsten Andersdatter, der var trolovet med Hans Jacob Jensen – var hun gravid i 7. måned. Hans Jacob og Karen tog livet af Kirsten i begyndelsen af september 1815, og d. 26. oktober samme år blev Anne Marie Elisabeth født. På det tidspunkt var også Mads Andersen flyttet ind i fæstehuset i Tved, som nu var i Hans Jacobs besiddelse. Så alle – også pastor Gudme – var i god tro, da den lille pige blev døbt og skrevet ind i kirkebogen som ægtefødt. Og årene gik.
Da jorden i begyndelsen af 1824 brændte under Hans Jacob Jensen og Karen Jacobsdatter, og de besluttede sig for at stikke af til Helsingør, var Anne Marie Elisabeth med på rejsen lige som storesøsteren Jacobine. Da Hans Jacob blev arresteret i Helsingør, og Karen blev sendt hjem, hvor hun kom fra, rejste pigerne naturligvis med tilbage. Kort efter hjemkomsten, d. 11. marts 1824, henvendte Karen sig til Tved Sogns Fattig-Commission for at få hjælp til at forsørge sine børn. De to piger blev sat i pleje på sognets bekostning, og hvordan det gik Jacobine, er der tidligere berettet om her på bloggen.
I første omgang blev Anne Marie Elisabeth sendt ud til husmand Claus Hansen i Heldager, og her boede hun frem til 1. maj 1825 – ca. seks uger før, hendes forældre blev henrettet på galgebakken i Kirkeby.

Blev Anne Marie Elisabeth nogensinde selv klar over, at hun var Karen Jacobsdatters horeunge med Hans Jacob Jensen?
Der var ikke offentlighed i retsplejen under enevælden, sådan som vi kender det i dag, hvor enhver mordsag bliver fulgt tæt af pressen, og hvor enhver kan gå ind fra gaden og følge med i retshandlingerne. Under enevælden var der retsvidner til stede, men ellers ikke almindelig, offentlig adgang. Og der var ingen fri presse, og stadig mange år til, at Svendborg fik noget, der bare mindede om en avis. Under sagen mod Karen Jacobsdatter og Hans Jacob Jensen var retsvidnerne som regel arrestforvareren Ludvig Schnel og politibetjent Jens Tørsløv, og hvor meget de fortalte videre om det, de hørte, ved vi ikke.
Som nævnt var det først under retssagen, at Anne Marie Elisabeths sande herkomst blev afsløret. Og det skete nærmest tilfældigt, som en sidebemærkning, da Hans Jacob Jensen skulle fortælle om sit levnedsløb til herredsfoged Erich Christensen d. 17. april 1824:
Hans Jacob Jensen fortalte, at han efter sin konfirmation som 18-årig kom i lære som væver og derefter lejede sig et Værelse “hos øverste Rasmus i Ullbølle Strandhuuse hvor han drev sin Profession i 7 a 8 Aar, og blev i den Tid bekjendt med Karen Jacobsdatter, med hvem han begav sig til Tvede hvor han fæstede det Huus som hans dræbte Forlovede Kirsten Andersdatter da havte i Fæste, og hvor han siden har boet og levet med Karen Jacobsdatter, og med hende avlet et Pigebarn 8½ Aar gl. navnlig Marie Elisabeth, som imidlertid fører Tilnavnet Madsdatter efter Karen Jacobsdatters Mand Mads Andersen.”
Karen Jacobsdatter bekræftede dette under retsmødet samme dag, hvor hun skulle fortælle sin livshistorie:
“.. i hvilken Tid hun kom i Bekjendtskab med Hendes Medskyldige Hans Jacob Jensen, og med denne flyttede til Tvede, hvor hun siden den Tid har opholdt sig hos ham.
Hun har med hendes endnu levende Mand Dagleier Mads Andersen i Svendborg 5 levende Børn nemlig 3 Sønner og 2 Døttre og en Datter med Hans Jacob Jensen.”
Disse to betroelser fik herredsfogeden til at spidse ører, og på retsmødet d. 21. maj 1824 borer han i sagen. Retsreferatet beretter:
“.. men de tilstaaer, at hvis Mads Andersen havde dødt en naturlig Død, ville de havde ægtet hinanden og Karen Jacobsdatter paastaaer, at Hans Jacob Jensen i saa Fald havde lovet hende Ægteskab, hvilket ogsaa han, Hans Jacob Jensen nu tilstaaer at have lovet hende. Begge de Tiltalte forsikkrede at Mads Andersen, som lever i Ægteskab med Tiltalte Karen Jacobsdatter, er vidende om at tiltalte Hans Jacob Jensen er Fader til det sidste Barn, nemlig Pigen Anne Maria Elisabeth som Karen Jacobsdatter fødte for 8½ Aar siden.”
Det bliver værre endnu:
“Tiltalte Karen Jacobsdatter forsikkrer at hendes Mand Mads Andersen er selv Aarsag i den utilladelige Forstaaelse som har fundet Sted imellem hende og Hans Jacob Jensen da han selv overtalede denne til at lægge sig i Sengen hos hende, medens de boede i Ulbølle og ved hvilken Leilighed det fornævnte Pigebarn blev avlet og siden har en slig Forstaaelse mellem dem funden Sted, men at hendes Alder var Skyld i at hun ikke har avlet flere Børn desformedelst.”
Den pæne herredsfoged er rystet over de moralske forhold blandt fattigfolkene og indkalder Mads Andersen til afhøring: Kan det virkelig være sandt?
Mads Andersen, nu daglejer hos garver Raun i Svendborg, møder op i retten d. 29. maj 1824:
“Derefter fremstoed tiltalte Karen Jakobsdatters Mand Mads Andersen af Svendborg som blev foreholdt sin Hustrue tiltalte Karen Jakobsdatters Forklaring den 21d dennes, saavelsom ogsaa de Tiltaltes Tilstaaelse for at tiltalte Hans Jakob Jensen er Fader til det yngste af Karen Jakobsdatters fødte Pigebarn Anne Marie Elisabeth 8½ Aar gammel, i hvilken Henseende Mads Andersen deklarerede, at det er Usandhed at han nogensinde selv har været Aarsag i den utilladelige legemlige Omgang der har funden Sted imellem Hans Jakob Jensen og hans Hustrue, men skiøndt han ikke var saadant ubekiendt, har han dog ei før nu vidst at Hans Jakob Jensen var Fader til hans formeentlige Datter Anne Marie Elisabeth..”

Hvem lyver og hvem taler sandt? Herredsfogeden opgiver at komme til bunds i detaljerne, men vælger ikke blot at tiltale Karen for mord, men også for hor. Og hun blev senere dømt for begge dele.
Mens retssagen stod på, boede Anne Marie Elisabeth som nævnt på Tved Sogns bekostning hos Claus Hansen i Heldager. 1. maj 1825 kom hun til at bo hos smeden i Tved, Niels Hansen, som fik 12 Rbdl. om året for at have hende i huset. Og her blev hun boende helt frem til sin konfirmation i 1830. Hun var nu 15 år og forventedes at forsørge sig selv. Det gjorde hun – og hvordan det gik, fortæller jeg om næste gang.

Reklamer